Nykøbing Apotek
Snot eller not

Kom ind på apoteket og få gode
råd om forkølelse.

 


Forkølelse er en virussygdom i de øvre luftveje, som især rammer slimhinden i næsen, men også svælget og halsen.
Forkølelse er den mest udbredte af alle infektionssygdomme hos mennesker. I løbet af et år bliver børn gennemsnitligt forkølet 5-8 gange og voksne 2-4 gange.
Særligt udsatte er familier med børn i daginstitution.
De bliver forkølet dobbelt så mange gange som andre familier, og det gælder både børn og voksne.
Forkølelse er ikke årstidsbestemt, men der er størst sandsynlighed for at blive forkølet i den kode tid. Dette kan skyldes, at lave temperaturer og regn får mennesker til at søge sammen indendørs, hvor betingelserne for virusspredning er stor.

 


Symptomer på forkølelse:      
Det starter med ondt i halsen og nyse anfald.
Der kan komme lette gener med utilpashed og let feber. Børn har oftere feber end voksne.
Derefter begynder næsen at løbe med vandigt sekret, som med tiden bliver mere gulligt og tyktflydende.
Slimhinden i næsen hæver, og det bliver sværere at trække vejret gennem næsen.
Hovedpine, trykken for ørerne, hoste og hæshed kan også følge med forkølelse.
En forkølelse varer normal 1-2 uger.
Smitte:


En forkølet person kan smitte fra dagen før, forkølelsen bryder ud, til 1-3 dage efter forkølelsen er brudt ud. Der går 2-5 dage, fra smitten finder sted, til forkølelsen bryder ud.
                                                                    

Hvordan undgås forkølelse?              

At undgå at blive forkølet er nok umuligt, men du kan gøre noget for at nedsætte risikoen:

Hyppig og grundig håndvask er den mest effektive måde at forebygge forkølelse på.
Undgå at røre ved næsen eller gnide øjne efter håndkontakt med en forkølet person.
Hold afstand til den forkølede.
Undlad at "rense" barnets sut ved at putte den i munden.
Børn, der kommer hjem fra institution eller skole, skal have vasket hænder, så de ikke afsætter vira i hele huset.
Det er ikke bevist, at kulde kan udløse forkølelse.

  Hvordan undgår jeg at smitte andre?    


Vask hænder hyppigt. Forkølelsesvira kan overleve på huden i flere timer.
Undgå at give hånd, når du er forkølet.

Brug engangslommetørklæder og smid dem i en lukket spand efter brug.
Hold et engangslommetørklæde for næse og mund, hvis du hoster eller nyser.
Hvordan slipper jeg af med en forkølelse ?

En forkølelse tager den tid, en forkølelse skal tage. En forkølelse kan ikke behandles, men der kan gøres noget for at lindre generne.
Når du er forkølet, har kroppen brug for hvile, og du bør undgå at stresse unødvendigt. Har du feber er det vigtigt, at du drikker rigeligt med vand.
Tilstoppet næse, ondt i halsen, hæshed og hoste kan lindres med håndkøbs medicin og vi rådgiver dig gerne.

 


Søg læge hvis:

Du er forkølet mere end 2 uger,
Du hoster mere end 2 uger.
Du bliver ved med at have feber eller har meget høj feber.
Det ophostede slim er misfarvet af blod eller pus.
Dit barn får ondt i halsen, hoster eller får høj feber.


læs mere her